
The Hack Pack
– suverænt crooner-show i bedste Las Vegas-stil
The Hack Pack består af 3 mandlige sangere samt et 6 mand stort orkester. Bandet leverer et show bestående af en god blanding af kendte gamle evergreens og swingnumre samt masser af jokes og rappe replikker, som fyger hen over scenen og ud til publikum.
Showet er inspireret af legendariske The Rat Pack – bestående af bl.a. Dean Martin, den tilsyneladende altid berusede mand, Frank Sinatra, den kølige gentleman og leder af The Rat Pack samt Sammy Davis Jr., den lille marokkanske mand med den store stemme, som hovedmænd. De slog deres folder i Las Vegas i 60’erne og berusede verden med deres letlevende liv på scenen såvel som i privaten.
Det var store personligheder, som var fremme på scenen i Chicago og Las Vegas. I dag forsøger The Hack Pack at genskabe den humor og den ånd, som omgav The Rat Pack, med nogle af de bestanddele, som var karakteristisk for dengang, nemlig: sprut på scenen, cigaretter i hånden, god musik fra bandet, humor og selvfølgelig aftendress nr. 1: Smoking!
Siden dannelsen af orkesteret har The Hack Pack været en slags husorkester på legendariske Café Hack (kendt fra radioen) ved Århus Teater. Orkesteret har hundredevis af veloverståede koncerter bag sig og optrådt ved alt fra bryllupper og julefrokoster til firma- og byfester samt de utroligt populære Ladies’ Night-arrangementer.
Musik
Repertoire
Udpluk af repertoire:
Fly Me To The Moon
King Of The Road
Strangers In The Night
Amore - My Way
New York, New York
Everybody Loves Sombody
Night And Day
I Cant Give You Anything But Love
Volare
On A Slow Boat To China
Mack The Knife
I’m Just A Gigolo/I Ain’t Got Nobody
Bad, Bad Leroy Brown
We’ll Meet Again
I Can’t Stop Loving You
+ mange, mange flere.