Telefon 2992 2090
Menu
omar marzouk

Omar Marzouk

Omar Marzouk er en af de mest populære komikere i landet, kendt for tekster med bid. Her er ingen hellige køer men respekt for det enkelte menneske. Omar kan bookes som foredragsholder eller komiker.

Omar Marzouk comedyshow: Afdanskningsbal

Efter 5 år med andre projekter er Omar klar igen med et spritnyt comedyshow, som har fået titlen Afdanskningsbal. I begyndelsen af 2020, inden Coronaens indtog, nåede Omar at gennemføre første del af en Danmarkstourne med adskillige udsolgte huse.

Omar vil forsøge at gøre os alle – især ham selv – til bedre danskere. Et comedy show hvor han vil tage gassen og hysterien ud af indvandrerdebatten og gå hele vejen for at afklæde nationalismens grimme sider, men hvor det også er overvejende sandsynligt, at han ender med at afklæde sig selv.

Fra et kolonihavehus bygget af bacon og gamle pølsevogne udtaler Omar: ”Jeg har brug for at blive afdansket – ellers ender jeg som en sur gammel mand”, siger han og fortsætter:
“Selvfølgelig skal vi kunne grine af det hele, hvordan skulle vi ellers overleve det? Og jeg tror løsningen er, at jeg skal afdanskes. Ja, måske skal vi allesammen afdanskes. Lad os alle sammen blive afdansket – måske kan vi, når vi så har grinet af os selv og hinanden, komme frem til en anden danskhed, hvor vi ikke er så sure hele tiden”.

Det bliver et show i vredens, humorens og afdanskningens navn. Inshallah.

 

Foredrag: Danmark, vi har et problem.

Efter mordet på George Floyd er det blevet mere aktuelt end nogensinde at debattere racisme og fordomme. I 25 år har Omar Marzouk været en del af den debat.

I sit nye fordrag ”Danmark vi har et problem” fortæller Omar Marzouk om, hvad han lærte, da han for 4 år siden påbegyndte en mission for at finde ud af hvorfor, nogen person har så meget imod ham og hans tro. Omar fortæller om sine oplevelser med at debattere med højreorienterede personer på de sociale medier.

Han fortæller, hvad han lærte, og hvordan han blev smittet af den dårlige stemning, hvad det var, som gjorde ham så sur, og hvorfor man skal man passe på med at bringe mere surhed ind i debatten.

Heldigvis er der håb og humor, og måske kan en global pandemi, klimakrise og en verden i forandring bruges til noget positivt. Måske har der aldrig været mere brug for at mødes og grine sammen, snakke om forskelligheder, og se hinandens styrker. ”I en verden, som kommer til at se meget anderledes ud end den, vi kender i dag, er det en fordel at kende til forskellige kulturer og vide hvordan, man skal navigere i dem”, fortæller Omar Marzouk.

I foredraget ”Danmark, vi har et problem”, taler vi om problemet, og problemet er, at det sikkert bliver en sjov aften for os alle.

Video

Lad os finde den rette tryllekunstner for dig