
Torben Chris
Torben Chris vil være et kendt ansigt og en kendt stemme for de fleste med blot den mindste interesse for stand up comedy. Han begyndte sin karine som komiker i 2003 og har dermed været med som en af de første på den danske comedy-scene.
Du kender ham måske fra DM i Stand Up, Men’s Room, Comedy Fight Club, Comedy Zoo, Vild med Comedy, Giver det Mening, Rage Against The Mainstream, Comedy Aid, Kvægræs – ud over hans eget show “Jydelogik”.
Torben Chris er kendt som den jyske speedsnakker, som revser alt og alle, han kan komme i nærheden af. Altid med bid og med et glimt i øjet. Han har sin helt særegne stil, og hans shows er altid kendetegnet ved høj energi, højt tempo og en god portion jysk humor.