Tryllekunstner for børn
Find nemt børneunderholdning nær dig!
De fleste voksne kan nok mindes en eller flere oplevelser fra deres barndom, hvor de oplevede en tryllekunstner. Få ting gør sig stort indtryk på børn eller vækker så stor forundring og glæde. Om det drejer sig om en børnefødselsdag, en skolefest, et firmaarrangement med familien, så vækker et trylleshow eller klovneshow altid jubel. Og vælger man den rigtige, gør det ikke noget, at der er både store og små blandt publikum.
Tryllekunst til børn i alle aldre
Vi har et stort udvalg af forskellige tryllekunstnere og klovne, som hver især er unikke i deres udtryk og show. Det givne show bliver altid tilpasset målgruppen. Er der tale om helt små børn, kan mange af vores tryllekunstnere og klovne puste ballondyr op, som børnene får med hjem. Til de lidt større børn vil trylleshowene typisk være mere komplicerede. Det betyder, at vores tryllekunstnere kan finde på at gå rundt blandt publikum – såkaldt close up tryllekunst – og vise trylleriet helt i øjenhøjde med publikum. På den måde får de lidt ældre børn en helt ny tilgang til trylleriet, hvor de helt tæt på kan se magien udfolde sig. Alle vores tryllekunstnere og klovne har et fælles mål om at skabe begejstring og glæde blandt børn og barnlige sjæle.
Ofte bliver børnene inddraget i et show ved f.eks., at de fra deres plads eller oppe på scenen “hjælper” tryllekunstneren eller klovnen med at trylle. Børnene bliver altid meget begejstrede over at se deres ven eller klassekammerat stå oppe på scenen og hjælpe med at trylle. Hvis barnet, der kommer op på scenen, er ældre end 5 år, kan barnet være så heldig at lære et simpelt trylletrick af den pågældende klovn eller tryllekunstner.
Få en tryllekunstner ud til din børnefødselsdag
Det er meget forskelligt, hvad vores tryllekunstnere og klovne optræder med. Alt efter sammenhængen og situationen kan showet tilpasses derefter. Hvis dit barn skal holde børnefødselsdag, er det altid et sikkert hit, at få en klovn eller tryllekunstner ud. Her vil fødselsdagsbarnet som regel være tryllekunstnerens hjælper eller på en anden måde være en del af showet. Derudover kan flere af vores klovne og tryllekunstnere medbringe levende dyr, som indgår i showet. Der vil ofte være tale om trylleri med kaniner eller duer.
Nederst på siden kan du se mange af vores tryllekunstnere og klovne, som optræder for børn. De fleste af vores tryllekunstnere og klovne har mange års erfaring med at optræde for børn.
Du er mere end velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har behov for hjælp til at finde den rigtige.
.